• Kundeservice (man-fre 16.00-19.00) +45 29 79 55 57
  • Dansk webshop - godkendt af E-Mærket
  • Hurtig levering - 1-2 hverdage
Din indkøbskurv er tom

Pandelamper

Med letvægtsmaterialer, LED-lys og langtidsholdbare batterier, alt sammen til en overkommelig pris, er pandelampen blevet meget udbredt. Med sådan en kan du benytte dine hænder helt frit uden at skulle håndtere en lommelygte eller flytte dig for ikke at skygge for rummets belysning. Hos os finder du et stort udvalg af effektive pandelamper i høj kvalitet fra nogle af de bedste mærker på outdoormarkedet.

loader

{{::text.ALL_PRODUCT_TEXT}} ({{amount}})

{{amount}}

Mange forskellige anvendelsesmuligheder

Særligt i den mørke tid kan det være svært at nå løbe- eller rideturen, inden mørket har sænket sig, og så er det praktisk at kunne medbringe sit eget lys. Det samme gælder, hvis du færdes i naturen om natten, eventuelt overnatter under primitive forhold. 
Men det er ikke kun outdoor-folket, der kan have glæde af en pandelampe. Nogle bruger den for eksempel, når de ligger i sengen og læser en bog om aftenen. Hvis man skal foretage reparationer i et lille mørkt rum, hvor det er svært at få en anden lyskilde ind sammen med sine arme, sit hoved og det nødvendige værktøj – måske motorrummet på en båd eller bil – er en pandelampe også en mulig løsning. 
Hvis du blot skal bruge pandelampen i situationer, hvor der er gået sikring en mørk aften, pæren i kælderen er sprunget eller når du skal ud med skraldespanden i den mørke del af året, kan de fleste modeller opfylde behovet, og der er ingen grund til at investere ekstra for at få ekstra funktioner. Det samme gælder, hvis pandelampen skal med på teltturen eller spejderlejren som en lommelygte, der bare er lidt mere praktisk at have med sig. 
Men jo hyppigere og jo længere tid ad gangen, den skal bæres, des vigtigere bliver pasformen, mulighederne for præcis indstilling og tilpasning til dit hoved samt lampens vægt. Dertil kommer at der kan være mere krævende anvendelsesområder, som får dig til at ønske særlige funktioner, større lysstyrke eller tilsvarende. 

Hvordan vælger jeg den rigtige pandelampe?

Hvilken pandelampe du skal vælge, afhænger af, hvad du skal bruge den til. I en hvis udstrækning handler det om pris, fordi de mere avancerede og ydedygtige modeller alt andet lige vil være dyrere end de mere basale modeller. Men det kan også simpelthen være et spørgsmål om at afveje forskellige behov og ønsker til lampens funktioner og ydelser. 
Med udgangspunkt i dette gør du altså klogt i at tænker over følgende, når du skal til at anskaffe dig en pandelampe:

  • - Lysstyrke: Er der behov for at kunne lyse langt og klart, og er det vigtigt med et bredt lysfelt?
  • - Størrelse og vægt: Hvor stor og tung må den være? Skal jeg have pandelampen på mig hele tiden, eller skal jeg kun bruge den ved særlige lejligheder, og hvor længe har jeg den på ad gangen?
  • - Særlige funktioner: Skal den være vandtæt, særligt robust eller er det vigtigt, at jeg kan tilpasse lyset? Skal lyset have særlige farver?
  • - Batteritid: Skal batterierne kunne holde længe, skal der være en funktion til at økonomisere med strømmen, og er det vigtigt at kunne genoplade for eksempel via USB-stik?

Har du særlige krav til pandelygten?

Pandelamper til løbere, ryttere og så videre skal være behagelige at have på, sidde fast på hovedet og ikke være for tunge - nogle pandelygter er så lette og bekvemme, at du helt glemmer, at du har dem på. Derudover stiller anvendelsen til disse formål nok ikke så store specifikke krav til lampens funktioner, selvom et bredt lysfelt kan være en fordel, fordi man bedre kan bevare overblikket og orienteringen. 
Hvis man bruger sin pandelygte meget, er en model med genopladelige batterier værd at overveje. I de fleste tilfælde er det også rart at have gode muligheder for at indstille vippehøjden - vinklen på selve lampen i forhold til din pande - præcist, så du får lyset til at ramme lige der, hvor du har brug for det.
Nogle pandelamper har et aluminiumhus og er skabt til at kunne holde til mere slid og flere stød, som de kan komme ud for, hvis der arbejdes hårdt med dem på.  
Hvis du skal bruge pandelampen i forbindelse med dykning, skal den selv sagt være vandtæt. Desuden er det afgjort en fordel, hvis den kan give både hvidt og blåt lys, da det blå lys ikke generer fiskene og derfor ikke skræmmer dem væk. Her kan det også være praktisk at kunne indstille lysstyrken. Se f.eks. vores udvalg fra mærket Trespass, Silva eller Biolite og mange andre fritidsluft brands, der laver brugervenlige, moderne pandelygter. 

Hvor kraftig skal pandelygten lyse?

Lysstyrken er et af lampens centrale karakteristika og et væsentligt spørgsmål må naturligvis være hvor kraftig en pandelampe, man skal købe. 
Lysstyrken måles i enheden Lumen. Det kaldes også lysstrøm og defineres rent teknisk som den mængde lys, der udsendes fra en lyskilde hele vejen rundt. Pandelamper ligger på nogle hundrede Lumen. 
Et andet begreb, der bruges ved måling af lysstyrke, er Lux. Det er et mål for hvor meget lys, der udsendes i en bestemt retning, og måles som den mængde lys, der rammer en given overflade. En Lux er defineret som en Lumen per kvadratmeter. 
Hvis du skal bruge pandelampen til løbeture i skoven på brede, jævne stier, kommer du langt med en af de mindre pandelamper med en lysstyrke på 100 til 300 Lumen, i andre situationer har du brug for noget kraftigere. 
Tidligere brugte man glødepærer overalt, også i lommelygter og pandelamper, men i dag har LED-pærer vundet stor udbredelse. En af fordelene ved pandelamper med LED er, at man får et køligere og mere farveneutralt lys, der ikke trætter øjnene så meget og samtidig gengiver objekt i realistiske farver. Den er samtidig mere miljøvenlig, fordi sådan en pære har en lang levetid og bruger relativt lidt strøm.
Uanset hvad du har brug for, og hvad dit behov er, så kan du finde den rette pandelampe hos os i dag.
 

Vores kunder anbefaler os