• Kundeservice (man-fre 10.00-16.30) +45 29 79 55 57
  • Dansk webshop - godkendt af E-Mærket
  • Hurtig levering - 1-2 hverdage
Din indkøbskurv er tom
Vi sender din ordre om

JR Gear

”JR” står for ”just right”, og det er lige nøjagtigt, hvad det er. Dette brand står bag et væld af lækre produkter til dig, der er vild med friluftsliv, og fælles for dem alle er, at de er i høj kvalitet. Det er produkter til de eventyrlystne, som gerne vil have godt gear, og er du en vaskeægte grejnørd, er det altså værd at kigge nærmere på produkterne fra dette mærke. 
De er i særdeleshed kendte for deres mange lækre soveposer og solide liggeunderlag, som gør det muligt at overnatte stort set hvor som helst. Skal du eksempelvis på sheltertur, er det altså det oplagte valg, hvis du vil være sikret en god nats søvn. Tilmed kan du i deres sortiment finde oppustelige puder. 
Mærket står imidlertid ikke blot bag godt soveudstyr, men har også designet masser af andre produkter, som kan være til glæde og gavn, når du skal ud i det blå. For eksempel har de givet deres bud på solide drybags, der kan sørge for, at alt dit gear holder sig tørt, og de har også designet smarte, vandtætte pouches, du for eksempel kan opbevare din mobiltelefon i, hvis du har den med på tur. 

Populære produkter

En sovepose til alle fire årstider

JR Gear har udviklet en bred vifte af gode kvalitetssoveposer til dig, der holder af at sove udendørs. Der er nogle, der er ideelle om sommeren, hvor der ikke er brug for så megen isolering og nogle, der er helt perfekte til efterårets bidende kulde. Du gør altså klogt i at overveje, hvad du konkret skal bruge din sovepose til, inden du går ud og investerer i én. Der er selvfølgelig også fornuftige all-round-soveposer i udvalget fra JR Gear, som du dermed kan få glæde af hele året rundt. 

I mange af deres modeller er der indbygget en lomme til hovedpude i hætten, og der er derudover lavet en smart lomme til underlag på undersiden af soveposen. På den måde risikerer du ikke at glide af dit liggeunderlag, når du ligger og sover, og du kan dermed vågne frisk og veludhvilet op, uanset hvor du har sovet. 

Det perfekte liggeunderlag

Når du skal sikre dig den gode nattesøvn, selvom du er på tur, er det naturligvis ikke til at komme uden om et godt liggeunderlag. Her byder JR Gear igen på lidt forskellige muligheder, så du kan finde den løsning, der bedst passer til dine behov. 

Mange af liggeunderlagene fra dette mærke er selvoppustelige, hvilket er virkelig effektivt. De er fremstillet med fokus på at holde vægten så lav som muligt, så du uden problemer kan have dit liggeunderlag med på eventyr. Derudover er mange af dem lavet med ekstra længde og bredde for at sikre dig optimal komfort. Nogle af modellerne er lavet med særligt fokus på god isolering, så disse er især velegnede, hvis du skal sove ude i de koldere måneder. 

Der er altså lidt forskelligt at vælge imellem fra JR Gear, så det er bare om at slå sig løs.